POSTUROLOGI
Kort fortalt er posturologi beskrivelsen og behandlingen af den menneskelige positur og kropsholdning. Metoden er bl.a. udviklet af den franske læge Michel Marignan og er anerkendt af universiteter i USA, Frankrig og Italien. Posturologien bruges hovedsagligt af tandlæger og speciallæger, men også enkelte alternative behandlere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger i Danmark, Norge og Sverige kender til behandlingsformens mange muligheder. Basisviden om det posturale system er grundpensum på alle overnævnte uddannelser.
Det, der gør posturologi-metoden unik er, den reelle mulighed for at behandle symptomerne og finde årsagen, som giver fejlsignaler med medfølgende gener i det posturale system.
Posturologi – hjernen
Posturologi tager udgangspunkt i regulering af øjne, kæber og fødder via neurologiske signaler, der informerer hjernen om kropsholdningen. Skævheder og spændinger i disse områder påvirker gensidigt hinanden og vil med tiden udvikle sig til smerter forskellige steder i kroppen. Hverken vilje, massage eller træning kan permanent løse muskulære problemer med posturologisk oprindelse, idet hjernen skal stimuleres med nye informationer for at ændre adfærd.
Posturologi årsager
Øjenspændinger kan være forårsaget af forkerte briller, monotone arbejdsstillinger, skævhed i nakken og traumatiske hændelser.
Kæbespændinger kan skyldes dysfunktion i biddet, som følge af for høje tandfyldninger, proteser og stifttænder, der sidder forkert samt skjulte betændelsestilstande og slag fra traumer.Fodproblemer skyldes ofte forkert fodtøj og skæve fodstillinger som platfod, hulfod, valgus (når man går på indersiden) og varus (når man går på ydersiden).
Posturologi – behandling
Hos Aku-Zonen kortlægges den enkeltes posturologiske situation ved hjælp af en fodscanner og forskellige manuelle tests. Hvis forstyrrelsen stammer fra øjet, behandles der med auriculoterapi (se afsnit om øre-akupunktur), akupunktur, magnetterapi og øjenøvelser.
Stammer forstyrrelsen fra kæben, behandles der også med auriculoterapi, akupunktur og magnetterapi eller man må en tur til tandlægen for at få tjekket bidefunktionen.
Skyldes forstyrrelsen et fodproblem, kan særlige indlæg i skoene være løsningen.
Posturologi symptomer
Alt efter årsagen til det posturologiske problem behandles alle tre områder – øjne, kæbe og fødder – samlet eller hver for sig Klassiske eksempler og symptomer på posturologiske årsager er som følger.
Øjenproblemer
Samsynsbesvær, orienteringsbesvær, svimmelhed (når hovedet bevæges fra side til side), køresyge, hovedpine, angst (især orienteringsangs) læse- og fokuseringsproblemer, uforklarlig hjertebanken og åndedrætsbesvær mv.
Dysfunktion af bidet
Stort set alle hovedpiner, tandsmerter, trigenimus-forstyrrelser, søvnproblemer, lettere depressioner, smerter, der vandrer rundt på kroppen, smerter i øvre del af ryg og nakke, uforklarlige mavesmerter, smerter, der er værst om natten og om morgenen, halvsidige smerter, tilbagevendende smerter, som ikke lader sig behandle lokalt mv.
Asymetrisk fodstilling
Hofte-, lyske- og knæsmerter, gigtlignende smerter og symptomer, forfodssænkning, platfodethed, hulfodet, neuropatismerter og gangbesvær.