Akupunktur og slidgigt

Slidgigt er en led-sygdom, som rammer næsten os alle med alderen. 8 ud af 10 har slidgigt, når de har passeret de 50 år. Det starter med, at brusken i leddet begynder at blive tynd og ujævn. Til sidst forsvinder den helt. Samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere.

Slidgigt kan ramme alle led, men sygdommen sidder oftest i rygsøjlen, hånden (fingerenes mellem- og yderled og tommelens rodled) eller foden (storetåens grundled). Også hofte- og knæled rammes hyppigt.

Hvordan føles slidgigt?

I de tidligste faser af slidgigt er der ofte kun lette gener med smerter, men efterhånden som forandringerne tager til, øges smerterne.
Det er værst, når du skal i gang. Når hånden skal bruges, når du rejser dig fra stolen og skal gå, eller når du skal ud af sengen om morgenen.
Når du så senere skal hvile lidt igen, vender smerterne ofte tilbage med fornyet styrke. Når først du er kommet lidt i gang, og leddene er varmet op, går det bedre.

Hvem er i særlig risiko?

Arvelige faktorer spiller en væsentlig rolle, men præcis viden herom er endnu sparsom og kan i øjeblikket ikke bruges til forebyggelse/behandling.

Andre forhold kan desuden øge risikoen for slidgigt og smerter:

• Hvis man tidligere har haft en led-lidelse eller knoglebrud i eller i nærheden af et led, optræder slidgigt, som en komplikation
• Overvægt spiller en væsentlig rolle for slidgigt-risikoen – det gælder både for vægtbelastede og ikke-belastede led. Der er således en generel sammenhæng mellem overvægt og slidgigtrisiko og en mulighed for bedring af slidgigt ved vægttab.
• Traditionel behandling

I lettere tilfælde kan medicin tage smerterne. Det anbefales primært at tage paracetamol (for eksempel Panodil, Pinex eller Pamol), idet dette præparat ikke giver gener fra mavesækken. Hvis smerterne ikke kan dæmpes tilstrækkeligt, må du tale med din læge om muligheden for stærkere medicin. Ved svær slidgigt bør du få en vurdering hos en ortopædkirurg med henblik på eventuel operation.

Det vigtigste element i forebyggelse og behandling er at undgå overvægt. Desuden er det vigtigt, at sikre den bedst mulig muskelstyrke og bevægelighed gennem træning/motion. Den behandlende læge/fysioterapeut kan efter individuel vurdering give bedst egnede ’skræddersyede’ træningsråd.

Akupunktur behandling

Akupunktur har en god virkning på smerterne ved slidgigt. Ved svær slid har det som regel kun en midlertidig effekt, mens du går i behandling, mens de lettere slidproblemer kan lindres ret godt med en holdbarhed i længere tid. Det anbefales at tage ekstra D-vitamin, magnesium, fiskeolie, ingefær og glucosamin i de rette doser.

Denne behandling har vist sig at have en glimrende effekt ved lettere og moderat slid. Den svære slidgigt kan for nogen have en forbyggende effekt med akupunktur. For nogen patienter kan varmebehandling lokalt omkring leddet have en lettere og lindrende effekt, denne terapi kaldes moxa.

Hvordan stilles diagnosen slidgigt?

En røntgenundersøgelse vil kunne afsløre slidgigt. Ofte er der ingen sammenhæng mellem, hvor ondt man har og hvor slem slidgigten ser ud på røntgenbilledet. Egen læge kan undersøge dig og finde ud af, om de gener du har skyldes slidgigt. Det er smerterne og problemerne med bevægelse i leddene og påvirkningen af din dagligdag, der er afgørende for den anbefalede behandling.

Udsigt for fremtiden

Trods de store fremskridt med et stigende antal muligheder for indsættelse af kunstige led, er der desværre stadig mange mennesker, der må leve med deres slidgigt og dermed de daglige smerter. Alligevel skal du med mellemrum kontakte din læge, så du hele tiden kan få tilbudt den bedste lindrende behandling, der kan tilbydes.